Startskuddet til et af Sønderborgs største boligbyggerier gennem de sidste årtier vil lyde, når første spadestik tages onsdag den 1. juli 2020.
Udviklingen af den nye bæredygtige bydel, er allerede startet med afsætningen af bydelens 16 parcelhuse grunde og med salget af en ca. 7.000 m2 stor grund til Privatskolen Als med henblik på en udvidelse af deres nuværende kapacitet.
Næste fase påbegyndes, når Hanssen Ejendomme sammen med Boligforeningen B42 tager første spadestik til opførsel af 126 boliger, der varierer mellem forskellige typer af lejligheder og rækkehuse til et 3-cifret millionbeløb.
Siden vi overtog de 2 JF-grunde af DLG har vi haft blikket rettet mod at få erstattet en trist historie om JF-fabrikkens deroute, med nyt liv, attraktive boliger og nye arbejdspladser.
Vi har sammen med Sønderborg Kommune haft et godt samarbejde omkring udvikling af 2 nye lokalplaner hhv. Linde Alle og Augustenborg Landevej, der skaber mulighed for at være med til at indfri vores og kommunens visioner om at skabe vækst i antallet af arbejdspladser og indbyggere, udtaler Adm. Direktør Michael Andersen, Hanssen Ejendomme.
Vi ønsker at etablere en bydel i harmoni med omgivelserne, og samtidig holde den menneskelige skala for øje, således at bebyggelsen fordrer det ”gode liv” for hver af de kommende beboere, udtaler Adm. Direktør Michael Andersen, Hanssen Ejendomme.
Udviklingen af det største område i den nye bydel sker i et opsigtsvækkende samarbejde, hvor en privat bygherre og en boligforening har fundet fælles fodslag omkring opførsel af etagebyggeri og rækkehuse i et samlet projekt, der har en forankring i 4 nøgleord; kvalitet, bæredygtighed, fællesskab og mangfoldighed.
Synergien mellem en privat bygherre og en boligforening har gennem processen bidraget positivt til udviklingen af området. Området som efter opførelsen vil være en kombination af private og almene boliger viser samfundet som det er bedst – der er plads til alle side om side. En bebyggelse med forankring af de 4 nøgleord opfylder området Boligforeningens vision om at opføre attraktive boliger, der matcher både nutidens og fremtidens behov og krav. Mangfoldigheden i en bebyggelse giver på sigt de bedste boligområder, udtaler Direktør Mikael Jensen, Boligforeningen B42.
Vi ønsker at skabe en historie, der ikke er fortalt før og som forhåbentlig vil give genlyd i resten af Danmark, hvad der er muligt i en by af Sønderborgs størrelse både for så vidt angår arkitektur, fællesarealer, bæredygtighed og ikke mindst samarbejdsmodellen mellem det private og almene, udtaler adm. Direktør Michael Andersen.
Det er entreprenørfirmaet Bo Michelsen A/S, der skal stå for opførelsen af byggeriet i totalentreprise.
Det er et stort og visionært projekt, som vi er stolte over at være en del af, og vi glæder os til fortsat at være med til at præge udviklingen af Sønderborg. Vi har lavet flere store projekter i Sønderborg de seneste år i samarbejde med lokale underentreprenører, og vi er dermed med til at skabe og fastholde mange lokale arbejdspladser i og omkring Sønderborg. At det så ovenikøbet er et projekt, hvor vores bygherrer har samme fokus, som os, på at skabe noget fantastisk murværk gør kun projektet endnu mere interessant, udtaler Direktør Jeppe Markmann Olesen, Bo Michelsen
Byggeriet vil blive afleveret i etaper igennem 2021 og 2022.
For yderligere information kan følgende kontaktes.
Adm. Direktør Michael Andersen, Hanssen Ejendomme – ma@hanssen.dk / tlf. 21415704.
Direktør Mikael Jensen, Boligforeningen B42 – mj@b42.dk / tlf. 40581909
Direktør Jeppe Markmann Olesen, Bo Michelsen - jol@bomichelsen.dk / tlf. 22603771