Nyheder

Hanssen Ejendomme og T.Hansen indgår samarbejde omkring åbning af 3 nye butikker
5 april, 2023

Hanssen Ejendomme og T.Hansen udvider deres eksisterende samarbejde med åbning af 3 nye butikker i slutningen af 2023.

De første 2 butikker skal være en del af nye detailområder i hhv. Lemvig og Aars og butikken i Aalborg bliver etableret med Bauhaus og Billig Blomst som naboer. For alle 3 butikker er der tale om en flytning af den eksisterende butik til en ny og bedre placering med en bedre synlighed og mere kundetrafik.

“T.Hansen har gennem længere tid kigget efter nye placeringer i Aalborg og Aars udtaler T.Hansens Koncernkædechef. Vi har manglet plads i længe tid i vores butikker i Aars og i Aalborg og vores butikker har virkelig brug for et ”facelift”. Derfor er vi glade for at vi kunne lave en fornuftig aftale med Hanssen Ejendomme, som lige har afleveret et lejemål til os i Haderslev med et godt resultat. Vi har også indgået aftale i Lemvig, men her flytter vi så vores butik, der også vil blive opdateret til vores nyeste koncept samt vi vil få nogle gode naboer.

Omkring udvidelsen af samarbejdet uddyber Michael Andersen, Adm. Direktør Hanssen Ejendomme:

Jeg er selvfølgelig yderst tilfreds med, at vi nu udvider samarbejdet med én af de absolutte sværvægtere i detailhandlen i Danmark. Vi har netop åbnet en ny T.Hansen-butik i Haderslev og ser meget frem til at udvikle 2 nye detailområder i henholdsvis Aars og Lemvig, hvor T.Hansen bliver én af ankerlejerne. Derudover glæder vi os meget til etablere én af kædens flagskibe i Aalborg Syd, der er et af landets stærkeste handelsområder.

 

T.Hansen driver i Danmark 85 butikker der forhandler autoudstyr og reservedele, scootere, cykler, fyrværkeri, camping , marine og mange andre ting.

Hanssen Ejendomme er en del af Hanssen-koncernen, der investerer i ejendomme og ejendomsudvikling samt driver kapitalforvaltning og handel indenfor energisektoren. Koncernen er et familiejet selskab med et aktivt ejerskab, der skaber værdi og langtidsholdbare investeringer.

 

For yderligere information;

Michael Andersen, Adm. Direktør Hanssen Ejendomme – ma@hanssen.dk – tlf. 21415704

Thansens, Koncernkædechef Alija Konjaric akn@thansen.dk – tlf. 21386491

Hanssen Ejendomme køber større kontor- og logistikejendom i Holstebro
23 marts, 2023

Hanssen Ejendomme har pr. dags dato erhvervet en større kontor- og logistikejendom på Rasmus Færchs Vej 23, Holstebro på samlet 14.257 m2, der idag huser Creative Company A/S.

Købet af ejendommen følger investeringsstrategien for Hanssen Ejendomme, der primært er rettet imod større logistikejendomme, kontorhuse samt retailejendomme beliggende i Jylland og på Fyn.

Hanssen koncernens resultat for 2022 blev 510 mio. DKK og overgår dermed forrige års rekordresultat
27 februar, 2023

2022 blev et positivt år for den samlede koncern, hvor det endnu en gang lykkedes at overgå tidligere års resultater.

Ejendomsaktiviteterne, der hovedsageligt består af større detail-ejendomme, kontorhuse og logistikejendomme samt udviklingsprojekter indenfor samme, har en bogført værdi på ca. DKK 1,8 mia. og leverede et resultat før skat på DKK 164 mio.

Energiselskabet Go´on opnåede i det forgangne år en omsætning på ca. DKK 1,9 mia. med et resultat før skat på DKK 95 mio. Ved udgangen af 2022 driver selskabet 180 ubemandede tankstationsanlæg samt salg af relaterede olieprodukter.

Pr 01.07.2022 frasolgte koncernen en del af Go’on Gruppen A/S og nedbragte dermed sin ejerandel heraf til 32%.

Resultatet af selskabernes kapitalforvaltning, som primært består af investeringer i 16 kapitalfonde samt en større aktieportefølje, som uagtet de ugunstige markedsforhold på aktiemarkederne, kom ud med det bedste resultat nogensinde i koncernen. Dette skyldes primært beholdningen af bankaktier.

Resultatet for koncernen i 2022 blev DKK 510 mio. før skat, hvilket er tilfredsstillende og bedre end forventet.  

I 2023 arbejder koncernen på at tilføre ejendomsselskabet aktiver for yderligere DKK 200-250 mio. samt at forøge investeringerne markant i diverse kapitalfonde.

Hanssen Holding A/S, DSF Forvaltning A/S og 3G Forvaltning A/S indgår alle i koncernen som selvstændige holdingselskaber for Hanssen koncernens øvrige selskaber.

For yderligere information om den samlede koncerns nøgletal henvises til koncernens hjemmeside https://www.hanssen.dk/om-hanssen/koncernens-noegletal/

Ønskebørn og Sengespecialisten flytter til Randers Syd
30 november, 2022

Ønskebørn og Sengespecialisten har netop skrevet under på lejekontrakten til den bygning, som Hanssen Ejendomme er ved at opføre på grunden overfor Danish Crowns tidligere hovedkvarter.

Det store handelsområde i Randers Syd har vokseværk. For nylig offentliggjorde Leos Legeland, at kæden i løbet af 2023 bliver ny nabo til Randers Storcenter samt megabutikkerne på Marsvej. Nu har ØnskeBørn og SengeSpecialisten også meldt deres ankomst. I løbet af foråret flytter de ind i en nyopført ejendom på Marsvej. 

Administrerende direktør i Hanssen Ejendomme, Michael Andersen, er godt tilfreds med, at det så hurtigt efter overtagelsen fra Danish Crown i foråret er lykkes at få to stærke aktører ind på grunden.

  • Vi er glade for at kunne udvide vores aktiviteter i Randers Syd. Vi oplever, at der er stor interesse for at drive forretning i Randers – både i byen generelt, men særligt i det voksende handelsområde i syd, siger han.

 

Flow af mennesker
Den interesse bekræfter Jørgen Bebe Staal, der er HR & Expansion Director ved SengeSpecialisten. Sengekæden har haft et godt øje til området ved Marsvej, siden den åbnede forretning i Randers i 2011. Derfor var han heller ikke i tvivl, da muligheden for en adresse på Marsvej bød sig, fortæller Jørgen Bebe Staal:

  • Det handler om at være tilgængelig for kunderne. På Marsvej kommer vi til at ligge ved siden af vores søsterbutikker Jysk og Ilva, og det gør det lettere for folk, der er ude at kigge på ny seng. Derudover er Marsvej interessant for os, fordi her er en samling af dygtige retailere, som er med til at trække et stort flow af mennesker. Det forventer vi helt sikkert at komme til at mærke i vores forretning også, siger han.

 

Hos ØnskeBørn glæder indehaver Charlotte Gjøtz og hendes kolleger sig til at flytte til det 850 m2 store lokale, der fra foråret skal huse forretningens udvalg af barnevogne, børnemøbler og andet udstyr til de mindste. ØnskeBørn har i mange år haft til huse på Kirkegade i bymidten, men nu er tiden altså kommet til at flytte ud, hvor kunderne kan parkere lige ved døren.

  • Bymidten har sin helt egen charme, og vi har været glade for at bo der. Vores kunder har dog i noget tid efterspurgt bedre parkeringsmuligheder, så de nemmere kan teste placering af autostole og barnevogne i deres bil samt få bugseret møbler ud i bagagerummet. Derfor er flytningen en fremtidssikring af butikken, siger Charlotte Gjøtz.


Hanssen Ejendomme, som står bag det nye byggeri, er en del af Hanssen-koncernen. Koncernen er et familieejet selskab med et aktivt ejerskab, der skaber værdi gennem langtidsholdbare investeringer i ejendomme og ejendomsudvikling samt kapitalforvaltning.

 

For yderligere information:

Adm. direktør, Michael Andersen, Hanssen Ejendomme,  ma@hanssen.dk, tlf. 21415704
HR & Expansion Director, Jørgen Bebe Staal, SengeSpecialisten, js@sengespecialisten.dk, tlf. 40624902

Indehaver Charlotte Gjøtz, ØnskeBørn Randers, charlotte@onskeborn.dk, tlf. 98193080

Hanssen Ejendomme køber større logistikejendom i Vejle
30 november, 2022

Hanssen Ejendomme har pr. dags dato erhvervet en større logistikejendom på Vidtskue Vej i Vejle Syd på samlet 13.058 m2, der idag huser Danske Fragtmænd.

Købet af ejendommen følger investeringsstrategien for Hanssen Ejendomme, der primært er rettet imod større logistikejendomme, kontorhuse samt retailejendomme beliggende i Jylland og på Fyn.

Hanssen Ejendomme køber større kontor- og detailejendom i Ringe
5 oktober, 2022

Hanssen Ejendomme har pr. 1. september 2022 erhvervet en kombineret kontor- og detailejendom på ialt 6.099 m2 beliggende i Ringe på Fyn.

Bygningsstyrelsen / SKAT bebor halvdelen af ejendommen i nogle nyistandsatte og opdaterede kontorlokaler.

Den anden halvdel af ejendommen, der har facade mod Svendborg motorvejen, er idag udlejet til XL møbler. Ambitionen er at udvikle denne del af bygningen til mere attraktive og tilpassede detail-m2 over de kommende år.

Hanssen sælger majoriteten i Go´on pr. 1. juli 2022
8 juli, 2022

Hanssen Equity A/S har efter 13 år som ejer solgt majoriteten i Go’on Gruppen A/S til Treville, som er et dansk investeringsselskab. Bag Treville står primært Casper Lykke Pedersen og Nikolaj Vejlsgaard, der begge tidligere har været en del af kapitalfonden Axcel.

Go’on er i sin relative korte levetid over årene vokset til i dag at tælle 184 tankstationer fordelt rundt i hele Danmark, og har en forventet omsætning i år i underkanten af DKK 2 mia. Strategien har fra starten været at rykke ind i de lokalsamfund og byer, som de multinationale selskaber har valgt fra. I takt med udbredelsen af stationer har selskabet leveret solide finansielle resultater, og står i dag som en stærk virksomhed med en stab af dedikerede og kvalificerede medarbejdere.

Hos Treville ser man frem til at engagere sig i Go’on, og medvirke til at bane vejen for fremtidens brændstof til danskerne. Go’on er i en branche, som allerede i dag og i de næste mange år vil forandres. De muligheder, som der er i en sådan transition, og med den ballast, knowhow og den position Go’on har i markedet, er det som har initieret interessen for investeringen i selskabet.

Brændstof og infrastrukturen forbundet hermed spiller en vital og central rolle i vores samfund.  Det gør den i dag, og det vil den ligeledes gøre i fremtiden, blot i en grønnere udgave. Treville ser frem til sammen med selskabets dygtige medarbejdere, at videreudvikle den rejse, som Go’on er på.

Parterne vurderer, at der er fundet et rigtigt godt match for Go’on. Selskabet kan trække på erfaringer og kompetencer, som gør, at selskabet både kan fortsætte med at vokse og samtidig sikre, at det også har relevans i 2030 og frem. I de dialoger, som vi har haft med Treville, er det blevet tydeligt, at begge parter ser muligheder fremfor udfordringer i den fremtid, der tegner sig for Go’on.

Den nuværende ledelse fortsætter i selskabet, og vi ser frem til at følge udviklingen, bl.a. ved at være en aktiv del af den grønne omstilling af branchen via vores minoritets andel i selskabet, og med Michael Andersen i bestyrelsen. Det har endvidere været vigtigt for os, at selskabet forbliver på danske hænder, således at selskabet fortsat bidrager mest muligt til samfundet både lokalt og nationalt.

Stor tak til selskabets medarbejdere for deres indsats de seneste 13 år, hvor de har været en helt afgørende faktor i bestræbelserne på at opbygge Danmarks 3. største selskab af tankstationer.

Betingelserne for handlen ønsker parterne ikke at udtale sig om. 

For yderligere oplysninger henvises til Mick Kjær, administrerende direktør i Go’on Gruppen A/S - telefon +45 40 85 08 24

Hanssen Ejendomme køber stort kontordomicil i Randers
10 maj, 2022

Hanssen Ejendomme har pr. 1. maj 2022 erhvervet sig en stor kontorejendom på ialt 8.460 m2 beliggende på Marsvej 43, Randers SØ.

Ejendommen huser idag Danish Crown, der vil fortsætte som lejer, men som i løbet af 2023 vil flytte ud af ejendommen i takt med færdiggørelsen af deres nye domicil i Randers.

Ejendommen vil i løbet af de næste 12 måneder blive renoveret og omdannet til et attraktivt kontorhus. Det er ambitionen, at ejendommen skal kunne huse flere lejere i forskellige størrelser, der alle vil kunne benytte ejendommens meget indbydende fællesfaciliteter

Til ejendommen hører også et grundstykke, hvor der vil kunne etableres udvalgsvarer, restauration mv.

Hanssen Ejendomme overtager detailejendom i Haderslev på 3.100 m2
9 april, 2022

Hanssen Ejendomme har pr. 1. april 2022 overtaget en detailejendom i Haderslev, beliggende Sverigesvej 1, hvor Ilva idag driver deres forretning på ca. 1.800 m2.

Ejendommen er ialt 3.100 m2, hvoraf ejendommens ene lejemål på ca. 1.300 m2 er ledigt.

Den kommende periode vil ejendommen gennemgå en renovering med henblik på udvikling og udlejning af ejendommens ledige lejemål og ejendommens generelle udtryk.

Thansen bliver en del af Haderslevs nye detailcenter
14 marts, 2022

Med ankomsten af thansen får Harald Nyborg, JYSK og Elgiganten en ny nabo i et særdeles stærkt handelscenter midt i Haderslev by.

Det er Hanssen Ejendomme, der står bag udviklingen af det nye handelsområde på Vinkelvej, der giver mulighed for etablering af op til 8.000 m2 detail, restauration, showroom, kontor mv. Med ankomsten af thansen kan Hanssen Ejendomme nu melde totalt udsolgt.

For thansens vedkommende er der tale om en flytning fra den ene ende til den anden.

“Thansen har gennem længere tid manglet plads i deres eksisterende butik udtaler thansens Koncernkædechef Alija Konjaric. Da vi hørte om projektet og muligheden om at få mere plads, så blev vi hurtig enige med Hanssen Ejendomme. Vi har det rigtigt godt med at ligge på samme placering sammen med stærke kæder som Elgiganten, Jysk og Harald Nyborg. Vi regner med at vi kan give vores kunder en hel anden butiksoplevelse, samt med udvidet sortiment på lager. Alene på autoreservedele forventer vi at tilføje ca. 5.000 varenumre ekstra på lager.

Startskuddet til hele projektet blev taget 1. september, hvor grunden blev overtaget og i umiddelbar forlængelse blev nedrivningen af de eksisterende bygninger, der tidligere husede Rødbo, igangsat.

Omkring projektet uddyber Michael Andersen, Adm. Direktør Hanssen Ejendomme:

Jeg er selvfølgelig yderst tilfreds med, at vi får etableret et så stærkt handelscenter og mange nye arbejdspladser i Haderslev og nu kan melde udsolgt på projektet. Det siger næsten sig selv, at med 4 så stærke kæder på én og samme matrikel vil dette blive et stort aktiv for Haderslev og tiltrække mange flere handlende til byen.

Jeg vil gerne benytte lejligheden til at takke Haderslev kommune for at have meget imødekommende for projektet og for at have leveret en meget professionel og hurtig behandling af lokalplan, byggeansøgninger osv. – det har også været en meget afgørende faktor for, at der snart står et nyt attraktivt handelscenter i Haderslev, udtaler adm. direktør Michael Andersen, Hanssen Ejendomme.

Thansen driver i Danmark 84 butikker der forhandler autoudstyr og reservedele, scootere, cykler, fyrværkeri, camping , marine og mange andre ting.

Hanssen Ejendomme er en del af Hanssen-koncernen, der investerer i ejendomme og ejendomsudvikling samt driver kapitalforvaltning og handel indenfor energisektoren. Koncernen er et familiejet selskab med et aktivt ejerskab, der skaber værdi og langtidsholdbare investeringer.

For yderligere information;

Michael Andersen, Adm. Direktør Hanssen Ejendomme – ma@hanssen.dk – tlf. 21415704

thansens, Koncernkædechef Alija Konjaric akn@thansen.dk – tlf. 21386491

Hanssen koncernens resultat for 2021 runder en halv milliard med et resultat på 507 mio. DKK
21 februar, 2022

2021 blev et positivt år for den samlede koncern, hvor det endnu en gang lykkedes at overgå tidligere års indtjening.

Ejendomsaktiviteterne, der hovedsageligt består af større detail-ejendomme, kontorhuse og logistikejendomme samt udviklingsprojekter indenfor samme, har en bogført værdi på ca. DKK 1,4 mia. og leverede et resultat markant over 2020.

Energiselskabet Go´on opnåede i det forgangne år en omsætning på ca. DKK 1,3 mia. med et resultat før skat på DKK 90 mio. Ved udgangen af 2021 driver selskabet 177 ubemandede tankstationsanlæg samt salg af relaterede olieprodukter.

Resultatet af selskabernes kapitalforvaltning, som primært består af investeringer i 15 kapitalfonde samt en større aktieportefølje, kom grundet de gunstige markedsforhold, også ud med det bedste resultat nogensinde.

Resultatet for koncernen i 2021 blev DKK 507 mio. før skat, hvilket er tilfredsstillende og bedre end forventet.  

I 2022 arbejder koncernen på at tilføre ejendomsselskabet aktiver for yderligere DKK 200-250 mio. samt etablere 10-12 nye tankstationsanlæg i Go’on regi.

Hanssen Holding A/S, DSF Forvaltning A/S og 3G Forvaltning A/S indgår alle i koncernen som selvstændige holdingselskaber for Hanssen koncernens øvrige selskaber.

For yderligere information om den samlede koncerns nøgletal henvises til koncernens hjemmeside Koncernens nøgletal

Hanssen Ejendomme sælger logistikejendom i Skanderborg til kapitalfond
8 februar, 2022

Hanssen Ejendomme har pr. 1. februar 2022 solgt en større logistikejendom beliggende Niels Bohrs Vej 37, Skanderborg til en kapitalfond, der primært investerer i skandinaviske logistikejendomme.

Ejendommen har på overtagelsesdagen afsluttet byggeriet af en tilbygning på ca. 6.000 m2 og ejendommen udgør samlet ca. 16.000 m2 med 4 lejere; DHL, SD Filtration, BFT & Danform.

Hanssen Ejendomme overtog ejendommen i 2018. Udover en tilbygning, er det lykkes at få elimineret tomgang i ejendommen samt udviklet de udvendige arealer, hvilket har dannet et grundlag for et salg af ejendommen.