REDGREEN i CHP Airport

REDGREEN i CHP Airport

28 april, 2010

Spændende testperiode venter det kendte danske tøjmærke.

I starten af maj åbner REDGREEN en konceptbutik i Københavns Lufthavn for en 3 måneders periode.

"Som alle andre store brands har vi ambitioner om at skabe synlighed omkring REDGREEN-brandet og vores flotte produkter i de europæiske lufthavne, hvorfor muligheden for en testperiode på 3 måneder er en oplagt chance for os for at kunne teste potentialet, og hvorvidt vi kan drive en rentabel forretning på en sådan lokation" udtaler Adm. Direktør Michael Andersen.

Butikken har en placering i terminal 2 og vil i perioden forhandle REDGREEN Men & REDGREEN Women samt vores nye tekniske linie, der er udarbejdet i samarbejde med den danske OL-guldvinder Martin Kirketerp.

REDGREEN har en klar ambition om at udvide antallet af konceptbutikker og vedligeholde sin position som en profitabel franchiseleverandør. "Vi er allerede nu i dialog med potentielle franchisepartnere i Sverige, Norge, Tyskland og Danmark og forventer indenfor en overskuelig tidshorisont at have en afklaring på antallet af nyåbninger i 2010" udtaler Adm. Direktør Michael Andersen.