Billig Blomst åbner på JF-grunden med kæmpe butik på 9.000 m2

Billig Blomst åbner på JF-grunden med kæmpe butik på 9.000 m2

20 december, 2019

Den fremadstormende plante- og havecenterkæde Billigblomst, bliver første koncept i det nye handelscenter på den tidligere JF-grund på Augustenborg Landevej med en butik på i alt 5.000 m2 og 4.000 m2 udendørs varegård – i alt 9.000 m2 havecenter, der vil være et af Jyllands største.

Billigblomst er kendt i hele landet for deres ekstremt lave priser på haveplanter, krukker, blomster og meget mere.

-Vores koncept er at tilbyde kunderne kvalitetsvarer til lave priser. Vi tilbyder høflig selvbetjening, dog med et venligt og smilende personale der går langt for at hjælpe kunderne, siger ejer af Billig Blomst, Brian Reenberg.

I Billigblomst afdelingerne finder du alt i haveplanter, stueplanter, afskårede blomster, palmer, spagnum, flis, gødning og haveredskaber. En stor ”kun 10 kr. afdeling”, krukker og fletkurve, vinafdeling, samt en afdeling af møbler og pynteting til boligen og til jul - et kæmpe julemarked.

En tur i Billigblomst er mere end blot en indkøbstur, det er en oplevelsestur hvor alle dine sanser bliver aktiveret. Duften af de skønne blomster, alle de flotte farver og store som små henrykkes af indtryk, når de pludselig støder på en dinosaurus eller flot piratskib formet ud af buksbom buske. Billigblomst er ganske enkelt et slaraffenland for hele familien.

- Vi er plantebranchens svar på Ikea. Vi køber stort ind og importerer det hele selv, bruger ikke penge på dyr indretning, men har fokus på vores koncept….nemlig at kunderne får gode varer til lave priser, siger Brian Reenberg.

-Vi får konstant mange henvendelser fra folk fra hele Danmark, der efterspørger en afdeling tæt på deres by og ja, vi har planer om mange flere centre i det danske land. Nu blev det Sønderborgs tid da den helt rigtige mulighed bød sig og vi glæder os til at blive en del af Sønderborg, siger Adm. Direktør Peter Bomholt.

Efter ”Æ Gårne” har lukket deres butik i Vollerup mangler hele Sønderjylland et sted, hvor de kan købe blomster, krukker mv. til de rigtige discountpriser, udtaler Brian Reenberg.

Kigger man på væksthistorikken for Billigblomst, er der noget der tyder på at Direktøren har ret. Billigblomst er i dag én af Danmarks hurtigt voksende virksomheder og har for 4. år i træk modtaget Gazelle prisen.

Jeg har igennem flere år haft en dialog med Billigblomst og fulgt den imponerende rejse, de har været på. Sønderborg får nu fornøjelsen af én af Danmarks hurtigst voksende detailkæder, der efter byer som Aarhus, Aalborg, Kolding, Randers & Næstved (forår 2020), vælger at komme til Sønderborg. Billigblomst er en destination ligesom Fleggaard er det for grænsehandlen. Med et så stort plantecenter vil butikken, udover at servicere nærmiljøet, tiltrække handlende fra et stort opland til gavn for de øvrige butikker i Center Øst, gågaden og den øvrige oplevelsesøkonomi i byen udtaler Adm. Direktør for Hanssen Ejendomme, Michael Andersen.

Lokalplanen blev vedtaget i onsdags i byrådet.  At vi allerede på nuværende tidspunkt, med offentliggørelse af første butik, kan kvittere for et godt samarbejde med Sønderborg Kommune ift. udarbejdelse af lokalplanen, er ekstra glædeligt. Jeg er stolt over, at så dygtige detailkæder ser potentialet i Sønderborg og bliver en del af den positive udvikling byen er inde – det er helt afgørende, at der bliver tiltrukket flere arbejdspladser og indbyggere til kommunen for at denne udvikling kan fastholdes.

Vi får nu sat endeligt punktum for den triste påmindelse om, de mange arbejdspladser, der med JF-konkursen er forsvundet ud af byen. Rejsen med at skabe liv og arbejdspladser på grunden er begyndt og jeg ser frem til den videre udvikling af grunden, udtaler Adm. Direktør Michael Andersen.

Nedrivningen af de eksisterende bygninger vil blive påbegyndt i løbet af 1. kvartal 2020 og Billig Blomst åbner dørene i starten af 2021.

 

For yderligere information.

Hanssen Ejendomme,  Adm. Direktør Michael Andersen – tlf. 21415704, mail; ma@hanssen.dk.

Peter Bomholt, Direktør, Billig Blomst – 31666981, Bomholt@reenbergblomster.dk