• KAPITALFORVALTNING
  • EJENDOMSUDVIKLING
  • EJENDOMSINVESTERING

Vi opererer indenfor følgende områder

KAPITALFORVALTNING

Vi investerer bl.a. i børsnoterede aktier, vindmøller og danske & udenlandske kapitalfonde.

EJENDOMSINVESTERING

Porteføljen består hovedsageligt af retail ejendomme, kontorhuse og større logistik ejendomme samt lejligheder & rækkehuse indenfor boligsegmentet.

EJENDOMSUDVIKLING

Vi udvikler ejendomsprojekter indenfor retail, logistik samt boliger – alle projekter placeret i Jylland & på Fyn.

NYHEDER

Hanssen Ejendomme og Norlys indgår grønt samarbejde om udrulning af ladestandere
4 juni, 2025

Norlys og Hanssen Ejendomme har netop indgået et strategisk samarbejde, der skal sikre opsætningen af brugervenlige og højeffektive 300 kW DC-ladere og 22 kW AC-ladere til elbiler på tværs af Hanssen Ejendommes erhvervsejendomme. 

Samarbejdet understøtter begge virksomheders ambition om at bidrage aktivt til den grønne omstilling og gøre det lettere for danskerne at vælge elbilen til i hverdagen. Norlys står for etablering, drift og vedligeholdelse af ladeløsningerne, mens Hanssen Ejendomme stiller attraktive lokationer til rådighed.

Vi ønsker at gøre det nemt og attraktivt for vores erhvervslejere at vælge elbilen. Med Norlys som samarbejdspartner får vi en stærk og erfaren aktør med fokus på både teknologi og brugervenlighed, udtaler Adm. Direktør Michael Andersen, Hanssen Ejendomme.

Udrulningen af ladestandere er igangsat i slutningen af første kvartal 2025 og Norlys har netop påbegyndt  etableringen af en større ladepark ved Sunset Boulevard i Sønderborg med 300 kW ladere med 5 standere og i alt 10 udtag og ambitionen er at dække størstedelen af koncernens ejendomme inden for de kommende 12 måneder.

Hanssen Equity sælger sin aktiepost i Go´on Gruppen A/S
1 maj, 2025

Hanssen Equity A/S har efter 16 år som ejer, heraf de seneste knap 3 år som medejer, valgt at sælge de sidste 32% af aktierne i Go’on Gruppen A/S til Treville, som i forvejen ejer 48% af Go’on Gruppen A/S.

Go’on er i sin relative korte levetid over årene vokset til i dag at have lige under 200 tankstationer fordelt rundt i hele Danmark, og har en forventet omsætning i år i underkanten af DKK 2 mia. Strategien har fra starten været at rykke ind i de lokalsamfund og byer, som de multinationale selskaber har valgt fra. I takt med udbredelsen af stationer har selskabet leveret solide finansielle resultater, og står i dag som en stærk virksomhed med en stab af dedikerede og kvalificerede medarbejdere.

Hanssen har valgt at sælge aktierne i Go’on Gruppen A/S, som led i et strategisk ønske om ikke længere at have nogle direkte investeringer i driftsvirksomheder. Fremover vil alle investeringer heri foretages indirekte via kapitalfonde for derigennem at få en større risikospredning med væsentlig mindre involvering, således selskabets ressourcer i endnu højere grad rettes mod ejendomsaktiviteterne samt udviklingen af nye projekter indenfor det samme.

Stor tak til selskabets medarbejdere for deres indsats de seneste 16 år, hvor de har været en helt afgørende faktor i bestræbelserne på at opbygge Danmarks 3. største selskab af tankstationer og ligeledes en tak til Treville  for samarbejdet de seneste 3 år i bestyrelsen og for et konstruktivt forløb ifm. salget af aktierne.

Betingelserne for handlen ønsker parterne ikke at udtale sig om. 

Adm. direktør Michael Andersen udtræder endvidere af bestyrelsen i Go’on Gruppen A/S pr. 01.05.2025.

For yderligere oplysninger henvises til Michael Andersen, administrerende direktør i Hanssen Holding A/S - telefon +45 21 41 57 04

Hanssen Ejendomme åbner ny og større Billig Blomst i Randers
14 april, 2025

Optimismen er stor hos Billigblomst, der netop har gennemført en omfattende renovering af deres plantecenter i Tilst. Projektet i Tilst nåede knap at blive færdigt, inden de nu kan løfte sløret for endnu en spændende nyhed: Randrusianerne kan se frem til et nyt og større Billigblomst.

I samarbejde med Hansen Ejendomme har Billigblomst valgt placeringen ved Paderup Boulevard overfor Bauhaus og Bone’s, hvor et helt nyt plantecenter vil tage form. Det kommende plantecenter bliver blandt de største i kæden og over dobbelt så stort som det nuværende i Randers. Den nye lokation forventes at slå dørene op i foråret 2026.

Direktør i Billigblomst, Peter Bomholt, ser frem til udvidelsen: ”Vi er meget stolte over at kunne meddele, at vi åbner et nyt plantecenter i Randers. Det er noget, vores kunder har efterspurgt i lang tid. På grund af størrelsen på det nuværende plantecenter har udvalget af varer været lidt begrænset, så det er fantastisk, at vi snart kan tilbyde et fuldt sortiment i Randers også.”

Billigblomst og Hanssen Ejendomme har i en længere årrække haft et tæt samarbejde, og begge parter er begejstrede for at kunne udvide dette med endnu et nyt center i Randers.

Vi er glade for, at udviklingen i Randers Syd fortsætter. Med åbningen af en ny Billigblomst forretning vil der blive skabt flere synergier mellem vores øvrige butikker i og omkring Juventusvej og i hele Randers Syd generelt. At vi nu kan udbygge vores stærke samarbejde med Billigblomst, der er en af de mest ekspansive og succesrige kæder i øjeblikket, er vi utrolig glade og stolte over og ser frem til at følge Billigblomst´s vækstrejse i Randers og resten af landet, udtaler Adm. Direktør, Michael Andersen, Hanssen Ejendomme.

Med den kommende ny-åbning i Randers fortsætter Billigblomst sin vækstrejse og ambition om at levere kvalitetsplanter og haveartikler til attraktive priser – nu i endnu bedre faciliteter til glæde for kunderne i Randers og omegn.

ILVA åbner ny butik i Randers
6 marts, 2025

ILVA fortsætter sin lancering af deres nye strategi og etablerer et helt nyt bolighus i Randers.

 

Ejendomsmarkedet i Randers byder på en ny spændende udvikling, da Ilva flytter sin eksisterende butik fra Marsvej til en ny, moderne butik på Juventusvej 1.

 

Med etablering af Ilvas nye butik vil arealerne ved Juventusvej være færdigudviklet med 3 stærke kæder hhv. Ilva, Jem & Fix og Bone´s.

 

Det er Hanssen Ejendomme, der står bag udviklingen af området ved siden af Bauhaus, Bilka og Randers Storcenter, der i første omgang har resulteret i en nyopført restaurant Bone´s og i løbet af efteråret 2025 vil Jem & Fix blive en del af området og i første kvartal af 2026 vil Ilva slå dørene op til deres nye butik.

 

Hos Hanssen Ejendomme er Adm. Direktør Michael Andersen glad for, at Ilva har valgt at blive en del af projektet og udtaler.

 

”Jeg er utrolig glad for, at udviklingen i Randers Syd fortsætter og styrker sin position som en meget attraktiv handelsby. At én af Danmarks største kæder i form af ILVA og Lars Larsen Group vælger Randers som én af de første byer, hvor man ønsker at investere så massivt i et nyt butikskoncept, bekræfter os i, at vi tog den rigtige beslutning i tidernes morgen med købet af de 2 grunde”.

 

"Vi ser frem til at byde randrusianere og alle fra oplandet velkommen i et nyt og opdateret ILVA-bolighus. Selvom vi ikke flytter langt fra vores nuværende adresse, giver de moderniserede lokaler os en fantastisk mulighed for at præsentere vores møbler på bedst mulig vis for vores kunder siger Ulrik Greve Jakobsen, Retail Director hos ILVA og fortsætter:

 

Flytningen af vores bolighus er en del af vores nye strategi for fremtidens ILVA-bolighuse. Med de nye lokaler får vi mulighed for at præsentere et moderne og opdateret ILVA bolighus i attraktivt butiksområde, hvor flere store kæder ligeledes har valgt at etablere butikker.

 

Vi er allerede til stede i Randers, som vi betragter som et stærkt handelscentrum, der ikke kun tiltrækker kunder fra Randers men også fra et stort opland siger Ulrik Greve Jakobsen, Retail Director hos ILVA

 

Opstart på byggepladsen er planlagt til maj 2025. Den forventede aflevering af den færdige butik er til februar 2026.

 

ILVA har 40 bolighuse fordelt over hele Danmark.

 

For yderligere information, kontakt venligst:

Ulrik Greve Jakobsen

Retail Director, ILVA

Mail; ulja@ilva.dk

Telefon; 25408464

 

Michael Andersen

Adm. Direktør Hanssen Ejendomme A/S

Telefon; 21415704

Mail; ma@hanssen.dk

Web;  www.hanssen.dk

 

Hanssen er en familiedrevet koncern med en moderne købmandskultur og værdierne på rette sted.